Fri fragt over x.xxx,xx kr Kundeservice Hurtig levering over alt

BEAUNE 1.CRU LES BRESSANDES, 2016 LUPE-CHOLET

Bourgogne Beaune 1. Cru Les Bressandes har en fin, rubinrød farve og en meget delikat og elegant duft med milde nuancer af chili og peber. I smagen har vinen en god struktur, masser af frugtkarakter og samtidig en meget elegant stil,
BEAUNE 1.CRU LES BRESSANDES, 2016  LUPE-CHOLET
03806411635
PRIS DKK 499,00
Fragt: DKK 69,00 - Total inkl. fragt: DKK 568,00
Lagerstatus: På lager
Varenr: 03806411635

Beskrivelse

Druerne til denne Beaune høstes på en lille parcel (0,32 ha.) som Lupé-Cholet ejer midt i 1. Cru-marken Les Bressandes, i den nordlige del af appellationen. Efter plukningen i små kasser af 12 kg., bliver de kørt til Clos de Lupé, hvor vinificeringen og modningen foregår. Ved ankomsten til kælderen bliver klaserne yderligere selekteret på et sorteringsbord og - alt efter årgangen - bliver 85-100% af druerne afstilket. Selve gæringen er klassisk efter Bourgogne-skik, nemlig i åbne gæringskar af træ med temperaturregulering og daglige omrøringer. Efter presningen og en naturlig bundfældning bliver vinen modnet i 15-20 mdr. på 228 l. fade (20-40% nye) af egetræ fra Allier, Nevers og Vosges. Aftapning foregår uden klaring og efter en meget let filtrering.

Beaune 1. Cru Les Bressandes har en fin, rubinrød farve og en meget delikat og elegant duft med milde nuancer af chili og peber. I smagen har vinen en god struktur, masser af frugtkarakter og samtidig en meget elegant stil, med en klassisk karakter af modne kirsebær. Træet er flot integreret i vinen.

Vinen kan åbnes ca. 1/2 time i forvejen og bør ikke serveres for varm. Ca. 16°-17°C vil være perfekt. Vinen hører sammen med kraftige kødretter, især grillet kød, lam, vildt eller en moden ost.

Firmaet Lupé-Cholet blev grundlagt i 1903 i hjertet af Bourgogne. Mødet mellem vinmanden greve de Mayol de Lupé og landmanden greve de Cholet blev starten til et godt makkerpar, og deres passion for gode vine har præget firmaet siden.

Da de sidste efterkommere i Lupé-Cholet gik bort uden arvinger i 1990erne, var det naturligt for det berømte vinhus, Albert Bichot i Beaune, at overtage firmaet og dets besiddelser, da der eksisterede et stort venskab mellem familierne i de to firmaer. Bichot tilførte efterfølgende de nødvendige ressourcer til en restaurering af de forskellige ejendomme i Nuits-St.-Georges og Chablis samt til en gennemgribende pleje og delvis genplantning af vinmarkerne. Bichots meget anerkendte team af dygtige fagfolk har helt klart været med til at sikre et stabilt højt kvalitetsniveau i vinene fra Lupé-Cholet.

Ud over vine fra egne besiddelser i Chablis, Vosne-Romanée, Nuits-St.-Georges, Aloxe-Corton, Savigny-les-Beaune, Beaune og Pommard, tilbyder Lupé-Cholet også såkaldte Négoce-vine fra et stort udvalg af appellationerne i Bourgogne.

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System