Fri fragt over x.xxx,xx kr Kundeservice Hurtig levering over alt

William Randell, Shiraz, Thorn-Clarke

udsolgte piber Flagskibet af vin fra Thorn-Clarke. Her spares på intet for at frembringe en premium Shiraz rødvin fra familiens foretrukne terroir i Barossa Valley.
William Randell, Shiraz, Thorn-Clarke
skj521365
PRIS DKK 339,75
Fragt: DKK 69,00 - Total inkl. fragt: DKK 408,75
Varen er ikke på lager. Kontakt os evt. for at få mere information
Lagerstatus: IKKE på lager
Varenr: skj521365

Beskrivelse

En vin til den seriøse vinsamler og nyder.

Området og producenten:
To store familier fra Barossa Valley har slået sig sammen i Thorn-Clarke, der nu repræsenterer seks generationers erfaring i et 100% familieejet firma. Huset er ejet af David og Cheryl Clarke (tidl. Thorn), og med sig har de deres søn, som er daglig leder hos Thorn-Clarke. Som vinmager har de ansat Derek Fitzgerald, der har arbejdet i flere forskellige regioner i Australien, og nu har fundet sit hjem i Barossa Valley.

Barossa Valley er beliggende i South Australia, og regnes for det bedste område i Australien til fremstilling af topvine. Det unikke ved Barossa Valley er en palet af mere end 10 forskellige jordbundstyper og varierende højder. Thorn-Clarkes filosofi går på, at kvalitetsvin fødes i marken, derfor har de gennem flere års opkøb skaffet sig velplacerede marker i 4 områder i Barossa Valley. Her fremstiller Thorn-Clarke vine på højt niveau på alt fra Riesling til Shiraz, og frembringer således en bred vifte af fremragende vine. Varmest er der i den nedre del af Barossa Valley, hvor f.eks. Shiraz-druen har optimale betingelser. I den køligere Eden Valley længere mod nord er forholdene perfekt til fremstilling af Riesling.

William Randell var en forfader i familien, der sejlede på Murray River i tidernes morgen. Denne top rødvin er opkaldt efter ham. Han gik heller ikke på kompromis for at opnå det ultimative. Denne vin kan nydes ved frigivelsen, men vil udvikle sig i op til 20 år fra høståret, under optimale betingelser.

Vinen:
Denne rødvin er sammensat af Shiraz-druer fra de bedste parceller, som Thorn-Clarke ejer. Fra de ældste vinstokke som giver den mest komplekse vin. De enkelte parceller vinificeres separat i åbne gæringskar, og mosten pumpes over 2 gange om dagen for at trække mest mulig farve og intensitet ud af skallerne. Efter blanding af de enkelte komponenter lagres vinen i 24 måneder på helt nye franske egetræsfade.

I glasset:
Tæt og mørk i glasset. En duft der vokser op af glasset med mangfoldige noter. Her er stor intensitet i frugten, mest brombær og solbær. Der er noter af læder og vanilje fra fadlagringen. Smagen er voldsom og meget fyldig med solbær, sorte kirsebær, blommer og kaffenoter. Tanninerne er bløde som fløjl, og giver en vin med lang eftersmag og stor dybde.

En god ledsager til kraftigt, gerne grillet, okse- og kalvekød.

Serveres ved 16-18°C.

Pressen:
Årgang 2010
FINANSBUREAUET - 5 stjerner - "Super flot opulent og silkeblød australsk Shiraz i topkvalitet...alt hvad en sådan skal have af fuldmoden mørk frugt, peber, vanilje, mokka og lakrids i intensive mængder. Høj kvalitet." (15-12-2014)

Smag og Behag - 5 stjerner - "Velkommen til herreværelset med en intens og tætpakket næse præget af søde, tørrede jordbær, hindbær og masser af dejlig skovbund. Stor mundfylde med sorte bær, kaffe, eukalyptus, læder og vanilje, der giver en god dybde og bløde tanniner. En vin, der egner sig til fordybelse i et godt selskab af ligesindede." (november nr. - 2013)

James Halliday - 97 point
Wine Enthusiast - 92 point

Årgang 2006
FINANSBUREAUET - 5 stjerner / "TESTENS BEDSTE VIN" - "Testens bedste vin. I øvrigt også den dyreste, men så absolut hver en krone værd, og mere til. Mørk, tæt cremet Barossa Valley Shiraz med lag på lag af intensiv mørk chokolade, kaffegrums, vanilje mokka og røg. Men samtidig også en forfinet afrundethed og balance, der løfter vinen helt op i den ypperste elite blandt australske vine. Bravo." (10-06-2012)

Gold Korean Wine Challenge 2010
Gold Perth Wine Show 2010
Bronze Barossa Wine Show 2010
Bronze Hobart Wine Show 2010
94 Points - James Halliday 2010 Wine Companion
93 Points Wine Spectator, July 2009
93 Points Big Red Wine Book; Campbell Mattinson & Gary Walsh
93 Points Winefront.com.au; Garry Walsh
92 Points Australian Gourmet Traveller Wine, November 2011
91+ Points Robert Parkers Wine Advocate, Issue 186, December 2009

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System