Fri fragt over x.xxx,xx kr Kundeservice Hurtig levering over alt

VENTOUX BLANC LES TRAVERSES, 2018 PAUL JABOULET AINÉ

Frankrig Det er ved foden af bjerget på de vestlige og sydlige skråninger, man finder vinmarkerne, som nyder godt af den vekslen, man her oplever mellem middelhavsområdets varme og Ventoux-bjergets kølige klima.
VENTOUX BLANC LES TRAVERSES, 2018  PAUL JABOULET AINÉ
02740121835
PRIS DKK 99,00
Fragt: DKK 69,00 - Total inkl. fragt: DKK 168,00
Varen er ikke på lager. Kontakt os evt. for at få mere information
Lagerstatus: IKKE på lager
Varenr: 02740121835

Beskrivelse

Man siger ofte, at Ventoux er døren til Provence, hvor Mistral-vinden hurtigt kan fjerne spor af selv den mest ivrige byge. Mistral'en "starter" netop ved det meget smukke og maleriske bjerg Ventoux, som med sine 1912 meter, måske mest er kendt og berygtet som en af de værste prøvelser for selv ret øvede cyklister - men også for sine umiddelbare og ærlige vine.

Det er ved foden af bjerget på de vestlige og sydlige skråninger, man finder vinmarkerne, som nyder godt af den vekslen, man her oplever mellem middelhavsområdets varme og Ventoux-bjergets kølige klima. Byen Bedoin er den mest betydningsfulde landsby i AOP-appellationen, som officielt breder sig over 51 kommuner mellem Vaison-la-Romaine i nord til Apt i syd. Det kølige klima ved bjerget gør, at man generelt høster senere end andre distrikteter i området. Det giver samtidigt vinene mere friskhed og balance, og gør dem perfekte at drikke i deres ungdom. Vinene som kommer fra den vestlige del af området (omkring Caromb, Bédoin og Mormoiron), er dog ofte lidt kraftigere og mere strukturerede og kan derfor tåle lidt længere modning.

Da Gérard Jaboulets døde i slutningen af 1990'erne, gennemgik firmaet en vanskelig tid, men efter familien Freys opkøb af Paul Jaboulet Aîné i 2006, er det nu igen tilbage i den absolutte elite. Familien Frey stammer fra Champagne, hvor man ejer 100 ha. vinmarker. Familien ejer desuden også Château la Lagune, 3. Cru Classé i Bordeaux samt mindre besiddelser i Bourgogne og i Valais, Schweiz.

Den ældste datter i familien Frey, Caroline, har forestået genopbygningen af Paul Jaboulet Aîné og er fortsat i spidsen for firmaet. Hun er uddannet ønolog i Bordeaux og er kendt for at være perfektionist til fingerspidserne. Alle firmaets marker er således blevet grundigt renoverede, og nye topparceller i Côte Rôtie, Condrieu og Châteauneuf-du-Pape er blevet købt og tillagt den i forvejen imponerende portefølje af markbesiddelser, som nu i alt andrager 120 ha. Druerne fra alle disse marker suppleres i begrænset omfang med druer, som man indkøber på Negociant-basis fra faste vindyrkere.

Som et led i den fortsatte udvikling af firmaet har Caroline Frey ved købet iværksat et kæmpe program med overgang til økologisk dyrkning. Man har således siden 2013 dyrket alle marker økologisk, og fra og med årgang 2016 er alle domaine-vinene fra Jaboulet certificeret økologiske.

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System