TWO VINES RIESLING WASHINGTON STATE, COLUMBIA CREST 2019
Beskrivelse
Two Vines Riesling 2019 er lavet af 100% Riesling-druer (dog er nogle årgange tilsat 1-3% Gewürztraminer), som hovedsageligt er hentet i Columbia Valley. I årgangen 2019 fik man en del sne i februar, so gav gode vandreserver i jorden, men normalt, er man nød til at praktisere en drypirrigation, som giver optimal kontrol over vinplanternes vækstmønstre i dette meget tør distrikt. Gæringen foregår på ståltanke for at bibeholde friskheden og frugtkarakteren i vinen. Efter blandingen af de forskellige gærtanke ca. en uge før aftapning, en let klaring og en let filtrering, bliver vinen aftappet i sin ungdom.
Riesling har en sødmefuld og umiddelbar stil i duften, med aromaer af akacieblomst, fersken, appelsin og lime. I smagen er vinen mere på den tør side, let og liflig, med toner af gullige vilde blomster, nektarin, fersken, abrikos og citrusfrugter. Den slutter med en god balance mellem frugt, sødme og syre. Perfekt til sushi eller til thai mad, men også til fisk i eksotiske saucer.