The Whistler - PX I Love You 70 cl 46%
Beskrivelse
The Whistler P.X. I Love You Single Malt er et fantastisk eksempel på aftrykket af Pedro Ximénez sherry, og den kraftige indflydelse denne fadtype kan have på en i forvejen fremragende irsk single malt whiskey.
Whiskeyen er oprindelig lagret på amerikanske bourbonfade, og har derefter gennemgået en afslutning på minimum 12 måneder på PX-sherryfade.
Oplevelsen
I næsen fornemmes sherry, tørrede frugter, rosiner, kirsebær, sultanas, kandiseret appelsin og brun farin. I smagen træder fadet frem med lidt vaniljetoner, ligesom de tørrede frugter og den brune farin. Dette i en god kombination med valnødder, citrus og en antydning af læder.
I den behagelige og lange eftersmag fornemmes også valnødder og mørk chokolade.
PRODUCENT
Boann er et familieejet destilleri, der er beliggende nord for Dublin i Drogheda i hjertet af Boyne Valley. Det er grundlagt af Pat Cooney og hans kone Maria, men parrets fire børn er alle involveret i forretningen. Pat Cooney har tjent sine penge i øl- og vandindustrien. Igennem en periode på 40 år, fik han opbygget Irlands største distributionsselskab (Gleeson Group) og via salget af forretningen i 2012, fik han frigivet en masse midler, som han nu bl.a. har placeret i whiskey-produktion.
Destilleriet er helt nybygget, og et af de flotteste destillerier i hele Irland. I forlængelse af destilleriet har Cooney familien endvidere opført et smukt mikrobryggeri, hvor der produceres nogle fantastiske specialøl. Destilleriet rummer også besøgscenter og en lille restaurant.