Terre del Moro Ripasso 2022 14,5% 75 cl.
Beskrivelse
En saftig, varm og velsmagende Ripasso, der er produceret efter den helt korrekte Ripasso metode, hvor Valpolicelle-vinen gærer på kvaset af husets Amarone. Et super godt glas vin, der giver mange Amaronevine baghjul. Et virkelig godt køb!
Terre del Moro Ripasso produceres på druerne Corvina (60%), Corvinone (20%) og Rondinella (20%). Efter en nænsom sortering af druerne, presning og gæring lagres vinen indtil februar måned, hvor vinen igen gæres - nu med kvaset fra Amarone produktionen. Dermed opnår vinen en rigere farve, og der udtrækkes mere aroma, og alkoholen øges. Herefter lægges vinen igen til lagring, denne gang i 12 måneder på små franske egefade (barriques), og endnu 6 måneder på flaske inden den forlader kælderen.
Resultatet er en ualmindelig velsmagende Ripasso, med varme og kraft. Farven er flot rubinrød. Der stiger en lækker mandelagtig aroma op af glasset, som virkelig giver appetit på at smage vinen i store mundfulde.