Fri fragt over x.xxx,xx kr Kundeservice Hurtig levering over alt

SITO MORESCO Langhe, Angelo Gaja 75 cl 14%

Italien Sito Moresco er meget kompleks, med en god frugt-, aroma- og smagskoncentration. Duften byder på nuancer af violer, morbær og milde krydderier. Smagen har god velour og en ret afrundet tannin med frugtige toner af blommer og kirsebær
SITO MORESCO Langhe, Angelo Gaja 75 cl 14%
06008711835
PRIS DKK 499,00
Fragt: DKK 69,00 - Total inkl. fragt: DKK 568,00
Lagerstatus: På lager
Varenr: 06008711835

Beskrivelse

Vinmarken Sito Moresco blev overtaget af Angelo GAJA i 1979. Den ligger i Pajoré ved landsbyen Treiso og bærer navnet for den tidligere ejer, Moresco. Det er denne mark, som leverer de fleste druer til vinen (Nebbiolo og Merlot), mens Barbera kommer fra GAJAs single-cru marker i området.

Foråret 2018 startede koldt og regnfuldt, men en varmebølge ramte Piemonte i slutningen af april, med temperaturer omkring 30° C., hvilket medførte tidlig knopskydning. Regnen og kulden kom dog tilbage i maj og juni (1.300 mm. fra marts til juni!), og vinstokkene voksede kun langsomt og krævede stor opmærksomhed fra GAJAs team, pga. meldug- og gråskimmelangreb. Som om det ikke var nok, blev Barbaresco ramt af en haglbyge den 17. juli, hvilket reducerede udbyttet med 30%. August og september var dog solrige og stabile, og gav sene, men gode modningsforhold for de tilbageværende druer. Hver druesort bliver gæret for sig på ståltanke, med egne gærceller. Efter endt malolaktisk gæring blev vinene fra de forskellige druer sammenstukket, og blandingen blev lagret i 12 måneder på 1-2 år gamle fade.

I 2018 havde de blå druer et tykt skind, som gav vinene en ret dyb, mørk rubinrød farve. Sito Moresco er meget kompleks, med en god frugt-, aroma- og smagskoncentration. Duften byder på nuancer af violer, morbær og milde krydderier. Smagen har god velour og en ret afrundet tannin med frugtige toner af blommer og kirsebær samt en spændende, underliggende mineralitet. Den slutter som altid med sprødhed og charme samt en god portion friskhed. Sito Moresco er meget anvendelig til både lam, kalv og oksekød.

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System