Fri fragt over x.xxx,xx kr Kundeservice Hurtig levering over alt

RAVENTOS DE NIT BRUT ROSE ØKO 2022 , 75 cl 12,5%

Champagne/Mousserende
RAVENTOS DE NIT BRUT ROSE ØKO 2022 , 75 cl 12,5%
09303532235
PRIS DKK 229,00
Fragt: DKK 69,00 - Total inkl. fragt: DKK 298,00
Varen er ikke på lager. Kontakt os evt. for at få mere information
Lagerstatus: IKKE på lager
Varenr: 09303532235

Beskrivelse

De Nit Rosé , Conca del Riu Anoia, er lavet på biodynamiskdyrkede Xarel.lo (40%), Macabeo (34%), Parellada (19%) og Monastrell (Mourvèdre) (7%) fra vinmarkerne El Llac, La Plana, La Barbera, El Viader og El Prat, plantet fra 1969 til 2000. Under høsten bliver druerne håndplukket i små kasser og bliver sorteret første gang i vinmarken. Efter en separat gæring for hver druesort (med druernes egne gærceller) blev de forskellige basisvine modnet i 6 måneder på deres lie (bundfald) i rustfrie ståltanke og derefter sammenstukket. Den flotte roséfarve opnås ved at lade det røde skind fra druen Monastrell være med i nogle få timer, inden den første gæring. Anden gæringen på flaske efter Méthode Traditionelle teknikken varede i 18 måneder.

I 2018 oplevede man en del regn i løbet af foråret, noget som reducerede udbyttet med 5-10% pga. meldug. Sommeren bød på ekstremt høje temperaturer, men høstperioden fra slutningen af august til midt i september var ret kølig. Det gav sprøde og præcise vine, med god frugtkoncentration.

Selv om de aktuelle bygninger, der i dag danner rammen omkring firmaet Raventós i Blanc, først blev bygget i 1986, har familien Raventòs lavet vin på stedet siden 1497 - i ikke mindre end 21 generationer! Vingården ligger midt i de 90 hektarer land i Sant Sadurni d'Anoia, som er blevet samlet af generationer i familien siden det 15. årh. I dag ledes firmaet af 20. og 21. generation, henholdsvis Josep Maria Raventós i Blanc og sønnen Pepe Raventós, og hvor sidstnævnte har været drivkraften bag dette fantastiske firmas seneste banebrydende udvikling. Paradoksalt nok, så besluttede Raventós i Blanc nemlig i 2012 at gå egne veje i protest mod, at stærke interesser blandt de store cava producenter ikke i tilstrækkelig grad arbejder for at højne kvaliteten, men snarere ønsker at øge kvantiteten.

Man forlod således Cava DO og etablerede sin egen 'Conca del Riu Anoia' eller blot 'Conca' i daglig tale. Det er familiens håb, at andre seriøse producenter vil følge deres eksempel og overgå til at producere 'Conca', hvilket kræver at de bl.a. iagttager følgende regelsæt:- Kun de indfødte druesorter Xarel-lo, Macabeo, Parellada, Monastrel, Bastard Negre, Sumoll og Xarel·lo Vermell må anvendes- Minimum 50% af det anvendte druemateriale skal stamme fra egne marker - Alle 'Conca's' skal være årgangsbenævnte og modne i mindst 18 måneder - 100% økologisk produktion og man skal med tiden overgå til biodynamisk produktion

De Nit Rosé har en flot elegant, sart pink-orange farve. I duften finder man toner af citrusfrugter, wienerbrød og hasselnødder. I smagen er den frisk og sprød, med en god balance mellem tørheden og frugten og god kompleksitet i eftersmagen, igen med sarte toner af citrusfrugter, sydlandske krydderurter samt lidt vanilje og ristede mandler. Det er en meget elegant og festlig mousserende rosé, både serveret alene eller sammen med skaldyr- eller fiskeretter.

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System