RAMORO PINOT GRIGIO BIO TERRE DI CHIETI
Beskrivelse
Ramoro er sammensat af 85% Pinot Grigio og 15% andre lokale druesorter, som hentes i biodynamiskdyrkede, højtbeliggende vinmarker (450-500 m.o.h.) i Terre di Chieti. De forholdsvis kølige vækstbetingelser giver et længere modningsforløb, som betyder meget aromatiske og sprøde vine.
Efter en skånsom masning af druerne foregår gæringen køligt (12-14°C i ca. 30 dage) på ståltanke, med skindet og udelukkende med druernes egne gærceller. Derefter bliver vinen modnet med sit lie (bundfald) i ståltanke i 3 måneder. Efter aftapning modner vinen i yderligere 2 måneder, før den frigives.
Ramoro Pinot Grigio har en flot kobberrød farve, som skyldes det lange ophold med Pinot Grigios rødprikkede skind. Duften er meget aromatisk og intens med nuancer af vilde blomster, gule blommer, mirabeller og en smule fersken. Fede, æteriske toner fremkommer til sidst. I smagen finder man en god harmoni mellem friskheden og frugtsødmen, og en blanding af eksotiske frugttoner og nuancer af krydderurter. Den slutter tør og en smule krydret. Velegnet til skaldyr og fisk samt til retter med hvidt kød eller grøntsager.
Cantina Orsogna har taget sit navn efter kommunen Orsogna, som ligger i provinsen Chieti i Abruzzo. Med kun 15 km til Adriaterhavet på den ene side og 20 km til bjergkæden Appeninerne på den anden side, skabes et sjældent eksempel på, hvordan produktionssystemer integreres med en unik natur og skaber livskvalitet. En af Europas bedst bevarede naturparker fungerer i perfekt harmoni med kvalitetslandbrug.
Cantina Orsogna er utvivlsomt én af de mest betydende producenter af økologisk vin i Italien, og er muligvis den største besidder af biodynamisk dyrkede vinmarker. Kooperativet blev etableret af lokale bønder i 1964, og råder i dag over mere end 1.100 hektar, hvoraf mindst 80% er økologisk dyrket. Dermed skabes der grobund for at lave økologisk vin på et højt niveau fra mange hylder lige fra entry level til enkeltmarker. Vinene skabes med intensitet, karakter og personlighed. Hos Orsogna dyrkes rødvinsdruerne Montepulciano dAbruzzo (50%), Trebbiano og Sangiovese samt de lokale, hvide druer Pecorino og Cocociola.