RAIG DE RAiM TINTO Terra Alta, Celler Pinol 75 cl 14%
Beskrivelse
Navnet for denne vin betyder ”solstråle” på catalansk og blev valgt for at udtrykke, at vinen er perfekt til sommeren med sin lethed og sprødhed. Raig de Raïm Tinto er sammensat af bl.a. Garnacha (70%), Carinyena (20%) og Syrah fra vinstokke som er mellem 15 og 20 år gamle. Efter gæringen på ståltanke bliver vinen modnet i 4-6 mdr. på træfade af fransk eg, og efter aftapningen yderligere 6 mdr. på flaske.
Raig de Raïm Tinto er lavet i den stil, man i Spanien kalder ”joven”, det vil sige med masser af saft og frugt og mindre træpåvirkning. Alt i alt, charmerende vine, som kan drikkes i deres ungdom. Farven i denne vin er rubinrød med lilla skær. Duften afslører toner af modne, røde bær og samtidig friske, grønne toner af krydderurter og ribs. I smagen har vinen god friskhed, bid og charme først og udvikler hurtigt mere fylde og kødfuldhed i munden. Man fornemmer en godt integreret nuance af træ.