PRIMITIVO DI MANDURIA TALO DOC, 14% 75 cl
Beskrivelse
Primitivo di Manduria ”Talò” fra Feudi di San Marzano er lavet på Primitivo-druer fra parceller i Taranto, som ligger ca. 100 meter over havet, og hvor undergrunden mest består af ler, sand og knuste klipper. Høsten foregår, når druerne er optimalt modne, normalt medio september. Gæringen varer i ca. 10 dage, og efter en skånsom presning gennemgår vinen en malolaktisk gæring. Til sidst modnes vinen i 6 måneder på fade af både fransk og amerikansk eg.
Vinen har en flot, blank, mørkerød farve med et violet skær. Duften byder på masser af frugttoner med nuancer af modne, røde kirsebær og blommer samt en smule vanilje og kakao. I smagen virker vinen mørkere, med dybe og komplekse toner af engelsk lakrids, tjære og chokolade. Eftersmagen er en smule eksotisk, med krydrede nuancer og god mineralitet.
Vinen vil være en god ledsager til vildt, lamme- eller oksekød, gerne med mørke saucer og vilde svampe.