Fri fragt over x.xxx,xx kr Kundeservice Hurtig levering over alt

PINOT NOIR Alto Adige DOC, Cantina Kaltern 13,5% 75cl.

Italien Vinen er lavet 100% på Pinot Noir, som dyrkes på østvendte marker, der ligger 450-550 m.o.h. Jordbunden består her af ler, grus og kalksten foruden en smule sand
PINOT NOIR Alto Adige DOC, Cantina Kaltern 13,5% 75cl.
06378512435
PRIS DKK 219,00
Fragt: DKK 69,00 - Total inkl. fragt: DKK 288,00
Lagerstatus: På lager
Varenr: 06378512435

Beskrivelse

Vinen er lavet 100% på Pinot Noir, som dyrkes på østvendte marker, der ligger 450-550 m.o.h. Jordbunden består her af ler, grus og kalksten foruden en smule sand – ideelle forhold til produktion af friske, frugtige Pinot Noir-baserede vine med god aromakoncentration.

Druerne gennemgår en grundig sortering inden en let knusning, hvorefter en 8 dages lang maceration (udblødning på drueskallerne) foretages i rustfrie ståltanke og i cementtanke. Den alkoholiske gæring foregår langsomt og ved en lav temperatur på 23°C for at optimere aromaerne og strukturen i vinen. Herefter gennemgår vinen den malolaktiske gæring, inden den slutteligt hviler i tankene i 5 måneder.

Vinen har en flot, klar og rubinrød farve. I duften finder man en delikat og sødmefuld blanding af modne, røde bær – mørke kirsebær, hindbær og jordbær især. Smagen har god fylde og de bløde, modne tanniner skaber sammen med intense, frugtagtige nuancer og milde krydderier en virkelig harmonisk og charmerende vin. Bør nydes lettere afkølet (15-16°C) til retter med fjerkræ og svinekød eller til milde, hårde oste.

Kellerei . Cantina Kaltern

Cantina Kaltern, også kendt som Kellerei Kaltern, er et vinkooperativ i Alto Adige (Sydtyrol) og et af de førende vinhuse i dette smukke, norditalienske område. Det ligger i Kaltern (Caldaro på italiensk) tæt ved den naturskønne Kalterer See (Lago di Caldaro), ca. 15 km sydvest for Bolzano.

Kooperativet er grundlagt i år 1900 og har gennem tiderne undergået en del forandringer og fusioner, hvilket i dag har ført det frem til at være et topmoderne og yderst professionelt vinhus med ikke færre end 530 medlemmer/vindyrkere, som tilsammen råder over 420 ha. vinmarker. Cantina Kaltern er stærkt forankret i byen og skaber et særligt fællesskab, hvor stolthed, passion og dedikation er kodeordene. De fleste vindyrkere ejer under 1 ha. vinmark, og er derfor primært beskæftiget på anden vis (eller pensionister), men alle marker dyrkes under fælles, høje krav til metode (herunder manuel høst) og kvalitet.

Generelt dyrkes de røde druer tættest ved søen i det lidt varmere klima og de hvide på de højest beliggende marker. Cantina Kaltern dyrker ganske mange forskellige druer med en lille overvægt til de hvide (55%), og her har Pinot Blanc-druen en særstatus, da det er bredt anerkendt, at den netop her i højderne i Alto Adige tilføres en særlig friskhed, aroma og struktur. Af øvrige betydende hvide kan nævnes Chardonnay, Sauvignon Blanc, Pinot Grigio og Gewürztraminer. De vigtigste røde er Vernatsch (også kaldet Schiava eller Trollinger), Lagrein, Pinot Noir og Cabernet Sauvignon.

Vinene fra Cantina Kaltern udtrykker det lokale ”terroir” på fornemste vis med en beundringsværdig renhed, elegance og struktur, og de er højt præmierede hos forskellige førende vinmagasiner – herunder Gambero Rosso, hvor nogle af deres vine løbende opnår de eftertragtede 3 glas (Tre Bicchieri).

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System