Fri fragt over x.xxx,xx kr Kundeservice Hurtig levering over alt

MISSETTI NERO D AVOLA ØKO 2022 70 cl 13,5%

Italien
Billede er på vej
PRIS DKK 99,00
Fragt: DKK 69,00 - Total inkl. fragt: DKK 168,00
Lagerstatus: På lager
Varenr: 06030312235

Beskrivelse

Fra regionen Menfi på sydkysten i den vestlige del af Sicilien, har vi udvalgt to økologiske vine, en hvid som er lavet på Chardonnay og en rød, lavet på den lokale drue Nero d’Avola. Disse vine er blevet til som et resultat af et samarbejde mellem mere end 2.000 vinbønder i området, der alle leverer højkvalitets-druer til det lokale kooperativ, som blev dannet i 1958, og hvor bæredygtighed spiller en stor rolle. Vinene besidder lige præcis den karakter, energi og personlighed, som man forventer af vinene fra Middelhavets største perle – Sicilien.

I Menfi tilfører sommerens varme i kombination med den kølige havbrise en fast og saftig karakter til druesorten Nero d’Avola. Druerne vokser på sydvest-vendte skråninger, hvor jorden primært består af kalksten. De vertikalt opbundne vinranker (Guyot) holder udbyttet nede og sikrer højere kvalitet. Druerne høstes medio september. Vinen gæres på temperaturkontrollerede ståltanke og modner efterfølgende i 3 måneder. Vinen er vegansk (dvs. ingen klaring med animalske proteiner el. lign).

Vinen byder på en tæt frugt, bløde tanniner og en poleret karakter. I duften finder man karakter af saftige røde stenfrugter såsom modne kirsebær, multebær og blomme samt et strejf af krydderier og svampe.

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System