La Villette GSM Maison de 150 cl 14%
Beskrivelse
Maison de la Villettes GSM er sammensat af 50% Grenache- og 35% Syrah-druer, som begge hentes på skråninger mellem Pyrenæerne og Cevennesbjergene samt 15% Mourvèdre fra det sydlige kystområde ved Middelhavet. Det giver ikke bare vine i den klassiske, varm Languedoc-stil, men også en god aromatisk og struktureret stil, som tilfører vinen stor harmoni.
De tre klassiske Languedoc-druesorter er vinificerede separat, med en klassisk afstilkning og masning inden gæringen for Grenache og Syrah samt en gæring med hele klaser for Mourvèdre. Den lange gæring foregår på både franske og amerikanske træfade, og efter presningen er de tre vine modnet separat i en periode på 6 måneder, før det færdige blend foretages. Til sidst bliver vinen modnet i endnu nogle få måneder på træfade. Både druesammensætningen og modningsperioden kan variere efter årgangen.
Vinen har en intens, mørk rubinrød farve. Allerede i duften fornemmer man en koncentreret, krydret og kompleks stil med nuancer af solbær, moden kirsebær, blommer og sort peber. Smagen fortsætter fint i samme stil, med et væld af toner af modne, røde og mørke bær, engelsk lakrids, peber og en smule tobak. Den slutter med god tørhed, sprødhed og afrundede tanniner. Den vil egne sig fint sammen med grillretter eller gryderetter med rødt kød, men også til vildt.