Hautes Cotes de Beaune, Château de la Charrière
Beskrivelse
Château de la Charrierè ligger nær byen Santenay i den sydlige del af Bourgogne-distriktet. Familien Girardin ejer marker rundt omkring i Bourgogne og denne kommer fra deres mark i Hautes Cotes de beaune. Hautes Côtes de Beaune ligger på højdedragene vest for Côte de Beaune, mellem 400-600 meter over havets overflade. Området dækker et areal på 600 ha, hvor jorden har et stort indhold af ler. Château de la Charrière, Yves Girardin, ejer et areal på 0,6 ha i regionen. Markerne er 100% beplantet med druesorten Pinot Noir. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på 20 år, og yder et årligt udbytte på 50 hl pr. ha.
Slottet er ejet af Yves Girardin, der også er ansvarlig for produktionen.
Vinen: Denne røde Bourgogne er fremstillet 100% på Pinot Noir druen, der yder optimalt i Bourgognes unikke terroir. De førsteklasses druer høstes manuelt og vinificationen er traditionel. Gæringen finder sted ved en kontrolleret temperatur på 32°C og varer i 12 dage. Vinen lagres i 1 år - 2/3 på tank og 1/3 på 228 liters egetræsfade, hvoraf halvdelen er nye.
En flot rødvin, der er drikkeklar som ung, men kan udvikle sig i op til 7 år fra høståret, under optimale betingelser. I glasset: Bourgogne Hautes Côtes de Beaune, Château de la Charrière, Yves Giradin, fremstår med en smuk rubinrød farve. Fin duft med rene røde bær mest kirsebær. Smagen er tør med blød fylde og dejlig frugt, afsluttet af den intense eftersmag.
En meget elegant vin, der har intensitet til at ledsage and, kylling og milde oste.
Serveringstemperatur 16 - 18°C.