Beni di Batasiolo, Barolo DOCG, Vigneto Boscareto
Beskrivelse
omgivet af landsbyerne Serralunga dAlba, Castiglione Faletto, Monteforte dAlba og La Morra. Barolo-regionen dækker et areal på 1190 ha, der ejes af mere end 1200 vinavlere. Beni di Batasiolo ejer næsten 100 ha, som gør huset til en af de største jordbesiddere i Langhe.
Beni di Batasiolos Single Vineyard Boscareto ligger 300 - 410 meter over havets overflade og er anlagt på en stejl skråning, der vender mod syd og sydvest. Marken ligger ved landsbyen Serralunga dAlba i hjertet af Barolo. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på 25 år og er plantet med en tæthed på 3.700 pr. ha. Jorden er sammensat af mergel og sand, et meget veldrænet og frugtbart voksested for druesorten Nebbiolo, som her optræder i klonerne: Michet, Lampia og Rosé.
Jordbunds forholdene giver druerne en dyb rød farve, en god syre og et højt indhold af alkohol. Nebbiolo stammer fra Piemonte. Druen har sandsynligvis fået sit navn efter ordet nebbia, tåge, der er et hyppigt fænomen i Piemonte, når druerne høstes mellem den 20. og 30. oktober. Fastlandsklimaet i Piemonte tempereres af luftstrømme, som kommer ind gennem Tanaro-dalen og bringer lidt køligere sommertemperaturer og efterårståge, der giver Nebbiolo-druerne en langsom modning.
Ved høsten plukkes de fuldmodne druer manuelt. Vinificationen er traditionel. Skallerne udblødes i mosten i 10-15 dage, til den har opnået sin smukke røde farve. Gæringen finder sted ved en lav, kontrolleret temperatur, der bevarer druernes ædle frugt og dejlige krydderi i den endelige vin. Når gæringen er forbi, lagres vinen i 24 måneder på små egetræsfade, inden den tappes på flaske. Flaskelagringen varer et år, før vinen frigives til salg.
Beni di Batasiolo, Barolo DOCG, Single Vineyard "Vigneto Boscareto", har en smuk granatrød farve. Smagen er fint struktureret, rigt sammensat. Den lange eftersmag fremhæves af de bløde tanniner, afsluttet af den krydrede, frugtrige bouquet med egetræets sarte strøg.
En fornem ledsager til rødt kød, vildt, ragout og stærk ost. Det anbefales at dekantere vinen inden serveringen.
Serveringstemperatur 18-20°C.
Pressen:
Årgang 2007
FINANSBUREAUET - 5 stjerner - "Delikat Barolo med tilpas år på bagen til at have smidt det meste af babyfedtet. Delikat let støvet næse og pæn fyldig mund med afrundede tanniner, pænt syrebid og noter af espresso, tobak og trøffel. Mangler måske stadig et par år i kælderen, men også en fornøjelse i dag." (11-04-2016)
VinAvisen - 5 stjerner - "Flot Barolo-rødvin med kraft, saft og vingefang..." (Uge 15 / 2016)
BT - 5 stjerner - "Karakterfuld og flot kraftig rødvin, moden tannin i dyb smag af brombær, blåbær, kirsebær, urter, hårdt ristet expressokaffe, cedertræ og vanilje." (27-02-2016)
Årgang 2000
EUROMAN - 5 stjerner / "Månedens Fund" ( September / 2011)