Fri fragt over x.xxx,xx kr Kundeservice Hurtig levering over alt

Albert Bichot, Domaine du Pavillon, Beaune Les Epenottes 2022 75cl 13,5

Bourgogne I duften besidder vinen aromaer af syltede kirsebær, solbær og brombær, samt noter af hasselnødder og chokolade. Smagen er generøs og struktureret med velintegrerede tanniner. Behagelig afslutning med noter af viol og lakrids.
Albert Bichot, Domaine du Pavillon, Beaune Les Epenottes 2022 75cl 13,5
05712220
PRIS DKK 399,00
Fragt: DKK 69,00 - Total inkl. fragt: DKK 468,00
Lagerstatus: På lager
Varenr: 05712220

Beskrivelse

Maison Albert Bichot, Beaune

Vinfirmaet Maison Albert Bichot blev grundlagt af Bernard Bichot i 1831 i den lille by Monthelie. I dag er det sjette generation, der driver firmaet, som har til huse i Beaune lige udenfor bymuren. Bichot repræsenterer marker overalt i Bourgogne, og er i dag én af de største Bourgogne-eksportører. Endvidere ejer Bichot de seks højt respekterede Domainer: Domaine Long-Depaquit i Chablis, Domaine Adélie i Mercurey, Domaine du Clos Frantin og Château Gris i Nuits-Saint-Georges, Domaine du Pavillon i Pommard, samt Domaine de Rochegrès i Moulin-a-Vent.

Igennem de seneste år har Maison Albert Bichot gennemgået et generationsskifte, ikke kun i ledelsen af firmaet som i dag varetages, af Alberic Bichot, men også i hele opbygningen omkring vindyrkning og vinifikation. Fra tidligere at have dyrket og produceret stor set alle vine på centralt hold fra Beaune har man i dag oprettet teams af vinfolk, der er specialister i fremstilling af vin – hvad enten det er i Chablis, Côte de Beaune, Côte de Nuits eller andre steder. Ligeledes foregår produktionen på domainerne, inden de færdige vine bringes til kældrene i Beaune, hvorfra de pakkes og bliver sendt ud til alle ender af verden.

Siden Bichot i 1993 købte Domaine du Pavillon i Pommard, har domainet ekspanderet til i dag at eje 17 hektar. Domaine du Pavillon med tilhørende vineri er beliggende i hjertet af den 4 hektar store vinmark Clos des Ursulines. Ligesom på Domaine du Clos Frantin er hele det maskinelle produktionsapparat elimineret til fordel for manuelt præcisionsarbejde. På domainets vinmarker er kemiske vækstfremmere ligeledes blevet elimineret til fordel for naturlig gødning. Det kan endvidere nævnes, at Bichot’s adm. direktør Alberic Bichot (født i 1964) sammen med sin hustru og to børn, til dagligt bor på det meget smukke Domaine du Pavillon.

Årgang
2022

Alkohol
13%

Appellation
Beaune AOC.

Klassifikation

Økologisk
Ja.

Druesorter
100% Pinot Noir.

Lagring
Lagres i 14-18 måneder på franske egetræsfade (20-30% nye fade).

Kan anbefales til
Vildt, oksekød, kalvekød og ost.

Anmeldelser

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System