2015 LIONS DE BATAILLEY PAUILLAC 13,5% 75 cl
Beskrivelse
Lions de Batailley er slottet Château de Batailleys såkaldte 2. vin og henter sit navn (lions betyder løver på fransk) fra de to løver af sten, som vogter over indgangen til slottet. Vinen er sammensat af vine fra parceller med unge vinstokke, samt vine som bliver frasorteret under sammenstikningen af førstevinen. Druesammensætningen i 2. vinen er derfor forskellig, nemlig ca. 60% Cabernet Sauvignon, 33% Merlot, 6% Cabernet Franc og 1% Petit Verdot.
Som det er tilfældet med slottets førstevin, får Lions de Batailley en luksusbehandling med en lang, kølig gæring på ståltanke med hyppige omrøringer, en malolaktisk gæring og en modning i 18 mdr. på franske barriques af 225 l., hvoraf de 40% er nye og resten et år gamle.
Vinen har slottets klassiske fylde og kødfuldhed, men den højere andel af Merlot giver en mere afrundet og en smule mere delikat vin i sin ungdom. Den har en god balance mellem frugtrigheden, strukturen og tanninen, og vil uden tvivl modne hurtigere end førstevinen. Lige som storbroderen, kan Lions de Batailley godt tåle at blive iltet på karaffel inden servering. Den vil være en god ledsager til rødt kød, fuglevildt eller lam, men vil også klæde fyldige, middelhavsinspirerede grønsagsretter.