Fri fragt over x.xxx,xx kr Kundeservice Hurtig levering over alt

RIVESALTES GRENAT BIO Domaine Cazes 37,5cl 17%

Søde vine Prøv den til and med kirsebær eller appelsin, modne fåreoste, tærter med røde frugter (hindbær, kirsebær, blommer) eller desserter med chokolade. Bør serveres afkølet men ikke iskold.
RIVESALTES GRENAT BIO Domaine Cazes 37,5cl 17%
03419311321
PRIS DKK 149,00
Fragt: DKK 69,00 - Total inkl. fragt: DKK 218,00
Lagerstatus: På lager
Varenr: 03419311321

Beskrivelse

Rivesaltes “Grenat” er lavet 100% på Grenache Noir fra ejendommens biodynamiskdyrkede vinmarker. Undergrunden består af ler- og kalkholdige lag, blandet med smuldrende skiffer og klassiske runde aflejringssten. Klimaet er varmt, men med god afkøling fra havet – alt sammen perfekt forhold til dyrkning af bl.a. Grenache Noir.

Druerne bliver afstilket og knust umiddelbart efter ankomsten til kælderen, og gæringen går spontant i gang med druernes eget gær. Tilsætning af brændevinen foregår midt i processen, og vinen forbliver derefter med bærmen i endnu en uges tid, før presningen fortages. Vinen bliver modnes i ca. 12 måneder, skiftevis på ståltanke og på “foudres” (store træfade af 20-30 hl.), hvor den påvirkes af luften (oxidativ modning). Aftapningen foregår efter en naturlig bundfældning og uden filtrering. Vinen bliver derefter opbevaret køligt i min. 3 måneder.

Rivesaltes ”Grenat” har en flot, purpurrød farve. I duften finder man umiddelbare toner af kirsebærbrændevin, vilde skovbær og milde krydderier. Smagen har god balance mellem frugtsødmen og strukturen og en ganske behagelig frisk og velouragtig finish. Den har en god tannin og finesse til sidst, som løfter den op og gør den sprød. Prøv den til and med kirsebær eller appelsin, modne fåreoste, tærter med røde frugter (hindbær, kirsebær, blommer) eller desserter med chokolade. Bør serveres afkølet men ikke iskold.

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System