Fri fragt over x.xxx,xx kr Kundeservice Hurtig levering over alt

FRAPPATO, VITTORIA DOC PLANETA, SICILIEN 2020 75cl 12,5%

Italien Vinen har en flot, rubinrød farve. Den er meget umiddelbar og aromatisk i duften, med nuancer af vilde roser, violer og let røgede toner. I munden er Frappato frugtrig og charmerende med sprøde og appetitvækkende nuancer.
FRAPPATO, VITTORIA DOC PLANETA, SICILIEN 2020 75cl 12,5%
06202112035
PRIS DKK 199,00
Fragt: DKK 69,00 - Total inkl. fragt: DKK 268,00
Varen er ikke på lager. Kontakt os evt. for at få mere information
Lagerstatus: IKKE på lager
Varenr: 06202112035

Beskrivelse

Frappato, Vittoria DOC er en ny vin for Planeta og blev produceret på gården for første gang i 2013. Vinen er lavet på ren Frappato, som dyrkes i begrænsede mængder på marken Mogli i Acate (Ragusa), og vinificeres på vingården Dorilli. Næsten hele området, som producerer Vittoria, er meget sandholdigt med en blanding af skalaflejringer (kalk) og rødt sand på overfladen. I en dybde på ca. 90 cm. ligger et dybt lag af tufa (tuf), som er perfekt til at forsyne vinstokkene med den rigtige mængde vand.

Efter afstilkning og macerering bliver druerne gæret i 150 hl. ståltanke. Da vinen kun produceres i små mængder, bliver druerne skånsom presset i en mindre vandret presse. Efter fuldendt malolaktisk gæring er vinen modnet kort på ståltanke indtil aftapning (normalt i marts).

Vinen har en flot, rubinrød farve. Den er meget umiddelbar og aromatisk i duften, med nuancer af vilde roser, violer og let røgede toner. I munden er Frappato frugtrig og charmerende med sprøde og appetitvækkende nuancer. Det er en vin, som har god harmoni mellem tørhed, frugtsødme, struktur og alkohol. Server den til klassiske italienske pastaretter, pizza, cheeseburgers eller gratinerede retter. Også perfekt til grønsagsretter. Den bør ikke serveres for varm - gerne omkring 14-16 grader.Uprætentiøst og med en næsten cool selvfølgelighed producerer den unge Planeta-generation deres vine. Vine, der har opnået stjernestatus på den internationale vinscene, og som sælges kloden rundt. Fra deres fire topmoderne vingårde på Sicilien stræber familien Planeta efter den ypperste kvalitet i deres vine - det vil sige vine, der afspejler Siciliens terroir, og dermed øens lidt rå, men smukke natur.

Familiens tradition for vindyrkning går mere end 300 år tilbage, men den unge generation har tilføjet vinproduktionen på Sicilien en helt ny dimension. De første 50 hektarer er i dag blevet til 350 hektarer vinmarker, og den første Chardonnay fra 1994 har fået følgeskab af Merlot, Syrah og Cabernet Sauvignon tillige med lokale druer som Nero dAvola, Frappato, Grecanico og Fiano.

Fra familiens olivenlund, som ligger helt ud til Middelhavet, producerer Planeta desuden en udsøgt olivenolie. Ligesom vinene må den sælges via allokeringer, for der er simpelthen ikke vin og olivenolie nok. Planeten Planeta er nemlig svær at forlade igen, når man først er landet på den!

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System