Dom. Barons de Rothschild (Lafite) Barons de Rothschild Brut, Rosé

Barons de Rothschild Brut, Rosé
Denne Rosé har fine tråde af bobler som ender i et tyndt vedholdende skum. Vinen har en sart lys rød farve. I duften er en fin, diskret aroma af forår
DKK 715,00
Antal Læg i kurv
Lagerstatus: På lager
Varenr: skj1421041
Flere varer fra Dom. Barons de Rothschild (Lafite)
Beskrivelse

De er hver især eksperter på deres område, har høje krav til kvalitet og stor respekt for lange og gamle traditioner. Mayer Amschel Rothschild blev født i 1744 og siden hans grundlæggelse af Rothschild-dynastiet har syv generationer drevet firmaet med en god fornemmelse for de skiftende tiders tendenser.

Vinen:
Alle druerne til Barons de Rothschild Rosé høstes i hånden og kommer fra de bedste områder i Champagne. Rosé er lavet på en basevin bestående af 85% Chardonnay og resten er Pinot Noir. Mange champagner laves på druemosten fra både første og anden presning, men til Barons de Rothschild champagne anvendes kun druemosten fra første presning.

Druemosten fra første presning hældes i små tanke, hvor frugtrester får lov til at falde til bunds, så mosten bliver så klar som muligt. Første gæring sker i små tanke af rustfrit stål. Gær tilsættes hver enkelt tank. Tankene er temperaturkontrolleret og gæringen foregår ved lav temperatur. Herefter finder den malolaktiske gæring sted. Efter klaring og filtrering blandes basevinen ofte med Reserve-vine fra tidligere årgange. Denne champagne indeholder 40% Reserve-vine. Den blandede vin hældes på flasker, lidt gær og sukker tilsættes og vinen lagres ved lav temperatur (13ºC), hvorved de fine bobler dannes.

I slottets kældre ligger flaskerne godt beskyttet fra lys og gennemgår en langsom aldring. Barons de Rothschild Rosé ligger i tre til fire år i kælderen, hvorefter champagnen færdiggøres og lagres seks til ni måneder. Herefter klargøres den til salg.

I glasset:
Denne Rosé har fine tråde af bobler som ender i et tyndt vedholdende skum. Vinen har en sart lys rød farve.
I duften er en fin, diskret aroma af forår og rosenblade, vilde jordbær og et hint af citronskal. Smagen er først frisk og præcis. Herefter fornemmes lette undertoner af hindbær. Eftersmagen er lang, vedholdende og fyldig.

Barons de Rothschild Rosé champagne er ideel som aperitif, og friske jordbær vil fremhæve den skønne smag. Den er også særdeles velegnet til lette retter som f.eks. sushi.

Serveres ved 8-10ºC.

Pressen:
Ekstra Bladet - 90 point (09-06-2016)

VinAvisen - 5 stjerner - "Superlækker champagne med en elegant, lys og gylden rosé farve, fine, stadige bobler og en blid druesmag. I smagen æble, fersken, brød, måske et strejf af mynte samt blød citrus i retning af klementin. Lang eftersmag." (Uge 17 / 2016)

Specifikationer